Untitled 0
 

Steiners lære om Kristus - to udgaver af Jesus

Når antroposofferne hævder, at de er kristne, skylder man at se nøje på deres Jesusbillede. Hvad mener de om Jesus? Da antroposoffer (næsten) altid mener det samme som Steiner, er det hans Jesusbillede, vi må se på.

af Johannes Aagaard

Der findes - kirkehistorien igennem - mange mærkelige Jesusbilleder, men det er næppe muligt at finde noget Jesusbillede, der kan måle sig med Steiners i originalitet - og påståelighed.

Udgangspunktet ser ud til at være den kendte sag, at slægtstavlen for Jesus hos Matthæus og Lukas ikke rigtig passer sammen. Da Steiner var praktiserende fundamentalist, kunne han ikke forklare det historisk, som vi andre kan. Når der var to forskellige stamtavler, måtte der være to forskellige Jesusbørn, og derfra begyndte hans fantasi så at spille:

Den salomoniske Jesus

Det første Jesusbarn fra Matthæus' stamtavle hørte til Salomons slægt og var en Davids søn. Hans forældre flygtede til Egypten og kom retur til Nazareth, hvor det andet Jesusbarn boede, ham fra Lukas' stamtavle. Han udgår fra en anden af Davids sønner, Nathan. Vi har således en salomonisk Jesus, og han var en reinkarnation af Zarathustra, der var en profet inden for persisk kultur i meget gamle dage iflg. Steiner ca. 6000 år før Kristus.

Dette salomoniske Jesusbarn var derfor fyldt med visdom.

Den nathaniske Jesus

Det nathaniske Jesusbarn var nærmest ubegavet, for det var et resultat af den omstændighed, at ved jordudviklingens begyndelse, forud for de luciferiske kræfters udvikling, blev en lille del af den kollektive Adam-sjæl holdt tilbage i den åndelige verden, men denne blev nu født ind i den materielle verden gennem det nathaniske Jesusbarn, hvis Jeg derfor ikke var udviklet gennem jordelivet. Det var nærmest lidt retarderet og uden erfaringer, men derfor også uspoleret og fyldt med kærlighed. Det skyldtes bl.a., at dette barns astrallegeme var gennemtrængt af de kræfter, som Buddha netop var præget af.

Zarathustra og Buddha

Da børnene blev 12 år, forlod Zarathustra-individualiteten det salomoniske barn, som derfor døde, mens Zarathustra-individualiteten gik over i det andet barns krop. Den bibelske historie om den 12 årige Jesus i templet har denne pointe, mener Steiner. Der er meget mere at sige, men så skal man forstå Steiners lære om kroppe og legemligheder... Kort sagt blev de to Jesusbørn til et helt enestående menneske gennem denne forening af kræfter fra både Zarathustra og Buddha.

Ordet blev kød

Men der skulle mere til, for den dobbelte Jesus var stadig kun et supermenneske. Da Jesus blev 30 år og blev døbt i Jordan, skete der det, at han under neddykning oplevede en slags før-dødserfaring. Hans æterlegeme løsnede sig et øjeblik fra det fysiske legeme. I det øjeblik forlod Zarathustra-jeg'et den nathaniske Jesus, og Kristus som et himmelsk væsen overtog hans plads. Da blev Ordet kød! altså ikke ved fødslen, men ved dåben.

Hvem var da denne Kristus, der tog bolig i Jesus ved dåben? Det var Ahura Mazda - som var Zarathustrareligionens højgud, som iflg. Steiner svarede til den indiske Visva Karman, som betyder "verdenshandlingen", for Steiner Lysånden, selve det guddommelige skabende logos, tidligere åbenbaret i mysterierne, men nu altså inkarneret i Jesus.

Kristus gennemtrænger Jesus

Efter dåben sker der gennem de tre år frem til Jesu død og opstandelse nogle begivenheder, som Steiner forstår således: Under vandringen på søen ser disciplene, hvordan Kristus gennemtrænger Jesu astrallegeme. Under forklarelsen på bjerget gennemtrænger Kristus Jesu æterlegeme. Ved indtoget i Jerusalem gennemtrænger Kristus Jesu fysiske legeme, som symboliseres af æslet! Den endelige gennemtrængning var dog først fuldbyrdet ved Jesu død.

Først da Jesus Kristus således var virkeliggjort som den nathaniske Jesu' rene legemlighed - helt uden luciferisk indflydelse og helt ubundet af den materielle verden, var tiden inde til korsfæstelse og opstandelse.

Jordens aura skiftede farve

Den vigtigste begivenhed under korsfæstelsen var da nogle dråber af Jesu blod dryppede på jorden. Da blev selve logoskraften forenet med jorden, og jordens aura skiftede farve. Logos selv blev derved "jordens ånd". Og derfor er nadveren det centrale sakramente, for jordens frugt er Jesu legeme og blod.

Der er meget mere at sige om Steiners fantastiske Jesus-fortolkning. Den er naturligvis "okkult" og hænger helt på Steiners autoritet.

At vi med disse gnostiske spekulationer er langt fra evangeliernes enkle og jordnære beretninger, siger sig selv og behøver ikke kommentarer.

Artikeldata:

Steiners lære om Kristus - to udgaver af Jesus

af Johannes Aagaard

"Steiners lære om Kristus - to udgaver af Jesus" af Johannes Aagaard
Den Nye Dialog nr. 45 august 1991
Artiklen kan findes på
www.dci.dk/?artikel=1334

Back